Vores historie

OM OS



En motorsport webshop drevet af passion.


Racing Store har mange års erfaring med motorsport og modelbiler.


Racing Store startede i 1994 under navnet F1 Shoppen. Dengang blev der primært solgt modelbiler via Formula 1 Club Denmarks blad Pit & Grid.


I 2002 havde udvalget af effekter udvidet sig til, at omhandle mere end Formel 1 modeller og navnet skiftede til Magnussen Racing, opkaldt efter den første dansker med en fuld sæson i Formel 1 Jan Magnussen. Magnussen Racing blev lanceret som netbutik på nettet under adressen magnussenracing.com.


Men udvalget af varer udviklede sig yderligere gennem årene, da flere og flere danskere havde succes i international motorsport og udvalget af modelbiler med danske kørere dermed blev større. Behovet for et mere "neutralt" navn, der dækkede det brede udvalg af biler og effekter fra mange forskellige kørere og motorsportsserier betød, at Magnussen Racing i 2011 skiftede navn til Racing Store og magnussenracing.com skiftede til racingstore.dk.


Racing Store har et kæmpe udvalg af effekter til motorsports entusiasten. Vi har et bredt udvalg af modelbiler fra blandt andet Formel 1 og Le Mans og vi har et særligt stort udvalg af modelbiler med danske kørere såsom Kevin Magnussen, Michael Christensen, Tom Kristensen, Jan Magnussen, Nicki Thiim, Marco Sørensen, Christina Nielsen, Casper Elgaard, John Nielsen, Nicolas Kiesa, Jason Watt, Kris Nissen, Kurt Thiim med flere. Racing Store forhandler også tøj, DVD’er, bøger, billeder, memorabilia og meget andet.


Racing Store bliver drevet af entusiasme og vi sætter en ære i at kunne levere en lille smule motorsportshistorie til dit hjem. Vi er naturligvis behjælpelige med spørgsmål om modelbiler og effekter.


Racing Store ejes af Jan Kaiser, der har været motorsportsentusiast siden slut 1970'erne og nu er presseansvarlig for Le Mans vinder Michael Christensen og Renault Formel 1 juniorkører Christian Lundgaard. Jan Kaiser har tidligere været presseansvarlig for Jan Magnussen, Kevin Magnussen, Dennis Lind, DMD, Christina Nielsen (datter af Lars Erik Nielsen) og Daniel Lundgaard.


Vi har et showroom, som du er velkommen til at besøge mod forudgående aftale, hvis du ønsker, at afhente dine varer på vores adresse.


Siden anvender cookies. Klikker du videre på siden accepterer du vores brug af cookies.

TILMELDING NYHEDSBREV


Modtag en mail fra os når vi har nyheder


SKRIV DIN MAILADRESSE

 
 

RACING STORE


Specialist i modelbiler, memorabilia og motorsports effekter siden 1994.

Modelcars and motorsports specialist since 1994.

Strandgårds Alle 7, 3600 Frederikssund, Denmark, CVR DK-14604405


Tel: +45 4292 1122

FØLG OS / FOLLOW US


Følg os på vores Facebook side, hvor vi også vil vise motorsportsbilleder fra Jan Kaisers arkiv..

Follow us at Facebook where we also show photos from Jan Kaisers archives.

VI ACCEPTERER / WE ACCEPT


Vi accepterer betaling med kreditkort, VISA, Mastercard, American Express, PayPal, bankoverførsel eller MobilePay.

We accept VISA, Mastercard, American Express, PayPal and banktransfer.

BANK

© Copyright. All Rights Reserved.